Et vredt barn f\u00f8ler h\u00f8jst sandsynligt en eller anden form for n\u00f8d. Kunsten er at finde ud af, hvad der udl\u00f8ser det. Det kan v\u00e6re s\u00e5 simpelt som at dit barn er tr\u00e6t og sulten, eller det kan v\u00e6re mere indviklet. Nogle almindelige \u00e5rsager til, at dit barn kan v\u00e6re vred:\n<\/p>\n
Mens alle b\u00f8rn vil v\u00e6re vrede til tider, er der nogle tegn p\u00e5, at et barns vrede er overdreven. Tal med dit barn's l\u00e6ge, hvis dets adf\u00e6rd er:\n<\/p>\n
Tal ogs\u00e5 med l\u00e6gen, hvis dit barn er fysisk aggressivt over for andre b\u00f8rn, dig eller andre voksne.\n<\/p>\n
Aggression er en normal del af et barns udvikling. Mange b\u00f8rn tager leget\u00f8j fra klassekammerater, sl\u00e5r, sparker eller skriger til tider.\n<\/p>\n
Et yngre barn er stadig ved at l\u00e6re alle mulige nye f\u00e6rdigheder, lige fra at bruge en saks til at tale i komplekse s\u00e6tninger. Deres hjerner er ved at udvikle vigtige f\u00f8lelsesreguleringsf\u00e6rdigheder som f.eks. impulskontrol. B\u00f8rn kan let blive frustrerede over alt det, de fors\u00f8ger at opn\u00e5, og ender med at sl\u00e5 ud efter sig selv.\n<\/p>\n
Hvis dit barn g\u00e5r i dagpleje eller b\u00f8rnehave for f\u00f8rste gang, er det ogs\u00e5 ved at v\u00e6nne sig til at v\u00e6re v\u00e6k hjemmefra. Hvis de er nerv\u00f8se, reagerer de m\u00e5ske ved at skubbe til det n\u00e6ste barn, der irriterer dem.\n<\/p>\n
Andre gange er dit barn m\u00e5ske bare tr\u00e6t og sulten. De ved ikke helt, hvordan de skal h\u00e5ndtere det, s\u00e5 de reagerer ved at bide, sl\u00e5 eller f\u00e5 et raserianfald.\n<\/p>\n
Selv et \u00e6ldre barn i skolealderen kan fortsat have problemer med at styre sit temperament. Et indl\u00e6ringsproblem kan g\u00f8re det sv\u00e6rt for dem at lytte, fokusere eller l\u00e6se - det kan h\u00e6mme deres pr\u00e6stationer i skolen og skabe frustrationer hos dem. Eller m\u00e5ske er det en nylig \u00e6ndring (f.eks. en skilsmisse eller en sygdom i familien), der v\u00e6kker mere smerte og vrede, end de kan h\u00e5ndtere.\n<\/p>\n
Uanset hvad \u00e5rsagen til dit barns aggression er, er det sandsynligt, at det med tiden vil udvikle mere selvkontrol. De vil l\u00e6re at bruge ord i stedet for n\u00e6ver og f\u00f8dder til at l\u00f8se deres problemer. Det vigtigste er at st\u00f8tte deres nye f\u00e6rdigheder med masser af t\u00e5lmodighed og muligheder for at \u00f8ve sig.\n<\/p>\n
N\u00e5r det er sagt, er det ikke alle b\u00f8rn, der vokser ud af aggression uden ekstra hj\u00e6lp. Tal med dit barns l\u00e6ge, hvis din indsats ikke ser ud til at have en effekt.\n<\/p>\n
For det f\u00f8rste skal du fasts\u00e6tte klare regler om, at det er uacceptabel at sl\u00e5. Hvis dit barn sl\u00e5r et andet barn, skal du straks adskille dem og tage dig af det andet barn, f\u00f8r du henvender dig til dit barn. Hvis du vil l\u00e6re dit barn empati, kan du sige: \"Jeg ved godt, at du er vred, men du m\u00e5 ikke sl\u00e5. Det g\u00f8r ondt at sl\u00e5.\" F\u00f8lg trinene i n\u00e6ste afsnit for at hj\u00e6lpe dit barn med at h\u00e5ndtere sin aggression.\n<\/p>\n
Hvis dit barn sl\u00e5r dig, skal du fors\u00f8ge at forblive s\u00e5 rolig som muligt. Sig, at det ikke er i orden at sl\u00e5 andre mennesker, og giv et alternativ, f.eks. at sl\u00e5 p\u00e5 en pude eller rive papir i stykker. Gentagne aggressioner mod dig eller andre voksne er et tegn p\u00e5, at du skal kontakte dit barns l\u00e6ge.\n<\/p>\n
V\u00e6r et godt eksempel. Uanset hvor vred du er, s\u00e5 pr\u00f8v ikke at r\u00e5be eller fort\u00e6lle dit barn, at det er d\u00e5rligt. I stedet for at f\u00e5 dit barn til at \u00e6ndre adf\u00e6rd l\u00e6rer det blot dit barn, at verbal og fysisk aggression er vejen frem, n\u00e5r det er vredt. I stedet skal du v\u00e6re et godt eksempel ved at styre dit temperament og stille og roligt tr\u00e6kke dem ud af handlingen, hvis det er n\u00f8dvendigt.\n<\/p>\n
Reager hurtigt. Pr\u00f8v at reagere med det samme, n\u00e5r du ser dit barn blive aggressivt. Det er fristende at vente, til de sl\u00e5r deres bror for tredje gang, f\u00f8r de siger: \"Nu er det nok!\" (is\u00e6r n\u00e5r du allerede har irettesat dem for utallige andre overtr\u00e6delser i den sidste time). Alligevel er det bedst at lade dem vide med det samme, n\u00e5r de har gjort noget forkert.\n<\/p>\n
Fjern dem fra situationen for at hj\u00e6lpe dem med at falde til ro. Du kan sige \"Jeg kan se, at du har sv\u00e6rt ved at kontrollere din krop lige nu.\"\n<\/p>\n
Hold dig til din plan. Reag\u00e9r s\u00e5 vidt muligt p\u00e5 aggressive handlinger p\u00e5 samme m\u00e5de hver gang. Jo mere forudsigelig du er, jo hurtigere vil du etablere et m\u00f8nster, som dit barn kommer til at genkende og forvente. Med gentagen blid vejledning fra dig vil de til sidst l\u00e6re mere hensigtsm\u00e6ssige strategier til at udtrykke deres vrede f\u00f8lelser.\n<\/p>\n
Selv hvis dit barn g\u00f8r noget, der g\u00f8r dig ydmygende i offentligheden, skal du holde dig til planen. De fleste for\u00e6ldre forst\u00e5r din situation - de har v\u00e6ret der f\u00f8r.\n<\/p>\n
Tal med dit barn i skolealderen. Lad dit barn falde til ro, og tal derefter roligt om, hvad der er sket. Det bedste tidspunkt at g\u00f8re dette p\u00e5 er, n\u00e5r de er faldet til ro, men f\u00f8r de glemmer det hele - helst 30 minutter til en time senere. Sp\u00f8rg, om de kan forklare, hvad der udl\u00f8ste deres udbrud. (\"Hvorfor tror du, at du blev s\u00e5 vred p\u00e5 din ven?\")\n<\/p>\n
Forklar, at det er helt naturligt at blive vred nogle gange, men at det ikke er i orden at skubbe, sl\u00e5, sparke eller bide. Foresl\u00e5 bedre m\u00e5der at vise, hvor vred de er p\u00e5: ved at sparke til en bold, sl\u00e5 n\u00e6ven i en pude, finde en voksen til at m\u00e6gle i striden eller blot give udtryk for deres f\u00f8lelser over for en ven: \"Jeg er virkelig vred, fordi du tog min bog.\"\n<\/p>\n
En anden m\u00e5de at hj\u00e6lpe dit barn med at h\u00e5ndtere sine f\u00f8lelser p\u00e5 er at pr\u00f8ve \"time-ins\" (i mods\u00e6tning til time-outs). N\u00e5r dit barn g\u00e5r amok, skal du stoppe det, du er i gang med, og bede det om at s\u00e6tte sig ned sammen med dig og v\u00e6re stille et \u00f8jeblik.\n<\/p>\n
Hvis de lader dig g\u00f8re det, kan du l\u00e6gge din arm om dem eller holde dem i h\u00e5nden. Efter et par minutters fred kan du s\u00e5 kort diskutere, hvad der skete, og hvordan de m\u00e5ske kunne have h\u00e5ndteret deres vrede anderledes. Ideen er at l\u00e6re dem at genkende og forst\u00e5 deres f\u00f8lelser og samtidig overveje andre muligheder for at udtrykke dem.\n<\/p>\n
Det er ogs\u00e5 et godt tidspunkt at l\u00e6re dem at g\u00e5 v\u00e6k fra irriterende situationer og mennesker, indtil de kan finde en bedre m\u00e5de at reagere p\u00e5 end at lade n\u00e6verne flyve. Du kan hj\u00e6lpe dit barn med at h\u00e5ndtere sin vrede ved at l\u00e6se b\u00f8ger om emnet sammen. Pr\u00f8v Aliki's Feelings eller When I Feel Angry af Cornelia Maude Spelman.\n<\/p>\n
Bel\u00f8n god opf\u00f8rsel. I stedet for at v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 dit barn, n\u00e5r det giver udtryk for negative f\u00f8lelser, skal du pr\u00f8ve at fange det i at opf\u00f8re sig ordentligt - f.eks. n\u00e5r det beder om at f\u00e5 lov til at spille et spil i stedet for at snuppe tabletten, eller n\u00e5r det giver sin gynge til et andet barn, der har ventet.\n<\/p>\n
Fort\u00e6l dem, hvor stolt du er af dem. Vis dem, at selvkontrol og konfliktl\u00f8sning er mere tilfredsstillende - og giver bedre resultater - end at skubbe eller sl\u00e5 andre b\u00f8rn.\n<\/p>\n
Undervis i ansvarlighed. Hvis dit barn ved sin aggression skader andres ejendom eller laver rod, skal det hj\u00e6lpe med at g\u00f8re det i orden igen. De kan f.eks. lime et \u00f8delagt stykke leget\u00f8j sammen igen eller rydde op efter kiks eller klodser, som de har kastet i vrede. Lad ikke denne handling v\u00e6re en straf, men snarere en naturlig konsekvens af deres adf\u00e6rd - noget som alle ville v\u00e6re n\u00f8dt til at g\u00f8re.\n<\/p>\n
V\u00e6r smart med hensyn til sk\u00e6rmtid. Uskyldigt udseende tegnefilm og andre medier, der er beregnet til b\u00f8rn, er fyldt med r\u00e5b, trusler, skubben og slag. S\u00e5 pr\u00f8v at overv\u00e5ge de serier og digitale spil, som dit barn ser, ved at g\u00e5 med dem i sk\u00e6rmtiden - is\u00e6r hvis de er tilb\u00f8jelige til at v\u00e6re aggressive.\n<\/p>\n
American Academy of Pediatrics opfordrer for\u00e6ldre til at v\u00e6lge medier af h\u00f8j kvalitet, der passer til b\u00f8rnenes alder, og til at begr\u00e6nse sk\u00e6rmtiden. Organisationen opfordrer ogs\u00e5 for\u00e6ldrene til at se med deres barn og tale om, hvad de ser.\n<\/p>\n
Nogle b\u00f8rn har mere problemer med aggression og vrede end andre. Kontakt dit barns l\u00e6ge, hvis dit barns aggressive adf\u00e6rd f\u00f8les ude af kontrol. Sammen kan I fors\u00f8ge at komme til roden af problemet og beslutte, om der er behov for en b\u00f8rnepsykolog eller psykiater.\n<\/p>\n
Nogle gange ligger der en udiagnosticeret indl\u00e6rings- eller adf\u00e6rdsforstyrrelse som ADHD eller autisme bag frustrationen og vreden, eller nogle gange er problemet relateret til familiem\u00e6ssige eller f\u00f8lelsesm\u00e6ssige vanskeligheder som f.eks. traumer. Uanset hvad der er \u00e5rsagen, kan en r\u00e5dgiver hj\u00e6lpe dit barn med at bearbejde de f\u00f8lelser, der har tendens til at f\u00f8re til aggression, og l\u00e6re at kontrollere dem i fremtiden.\n<\/p>\n
F\u00e5 mere at vide:\n<\/p>\n
Hvorfor er mit barn s\u00e5 vredt? Et vredt barn f\u00f8ler h\u00f8jst sandsynligt en eller anden form for n\u00f8d. Kunsten er at finde ud af, hvad der udl\u00f8ser det. Det kan v\u00e6re s\u00e5 simpelt som at dit barn er tr\u00e6t og sulten, eller det kan v\u00e6re mere indviklet. Nogle almindelige \u00e5rsager til, at dit barn kan […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":51976,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[96],"tags":[],"class_list":["post-51956","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","","category-health"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/forbaby.blog\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/51956","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/forbaby.blog\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/forbaby.blog\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/forbaby.blog\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/forbaby.blog\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=51956"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/forbaby.blog\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/51956\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/forbaby.blog\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/51976"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/forbaby.blog\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=51956"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/forbaby.blog\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=51956"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/forbaby.blog\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=51956"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}