Af Helena Blumen, Albert Einstein College of Medicine
Research Brief er en kortfattet artikel om interessant akademisk arbejde.
Den store idé
Social selskabsdans kan forbedre kognitive funktioner og reducere hjerneatrofi hos ældre voksne, som har en øget risiko for Alzheimers sygdom og andre former for demens. Det er det vigtigste resultat af mit hold ' s nyligt offentliggjorte undersøgelse i Journal of Aging and Physical Activity.
I vores undersøgelse deltog 25 voksne over 65 år i enten seks måneder med to gange ugentlige kurser i selskabsdans eller seks måneder med to gange ugentlige kurser i gang på løbebånd. Ingen af dem deltog i formelle danse- eller andre motionsprogrammer.
Det overordnede mål var at se, hvordan hver enkelt oplevelse påvirkede den kognitive funktion og hjernens sundhed.
Selv om ingen af de frivillige deltagere i undersøgelsen havde en demensdiagnose, klarede de sig alle lidt dårligere end forventet på mindst en af vores screeningstest for demens. Vi fandt ud af, at ældre voksne, der gennemførte seks måneders social dans og dem, der gennemførte seks måneders løbebåndsgang, forbedrede deres eksekutive funktion - en paraplybetegnelse for planlægning, ræsonnement og behandling af opgaver, der kræver opmærksomhed.
Dans gav dog betydeligt større forbedringer end løbebåndsgang på et mål for eksekutive funktioner og på behandlingshastighed, som er den tid, det tager at reagere på eller behandle information. Sammenlignet med at gå var dans også forbundet med mindre hjerneatrofi i hippocampus - en hjerne region, der er nøglen til hukommelsesfunktion og er særligt påvirket af Alzheimers sygdom. Forskere ved også, at denne del af vores hjerne kan gennemgå neurogenese - eller vokse nye neuroner - som reaktion på aerob træning.
Mens flere tidligere undersøgelser tyder på, at dans har en gavnlig effekt på kognitive funktioner hos ældre voksne, er der kun få undersøgelser, der har sammenlignet dans direkte med traditionelle øvelser. Vores undersøgelse er den første, der observerer både bedre kognitive funktioner og forbedret hjernesundhed efter dans end efter gang hos ældre voksne i risiko for demens. Vi mener, at social dans kan være mere gavnlig end gåture, fordi den er fysisk, socialt og kognitivt krævende - og derfor styrker et bredt netværk af hjerneområder.
Når du danser, bruger du ikke kun de hjerneområder, der er vigtige for fysisk bevægelse. Du bruger også hjerneregioner, der er vigtige for at interagere og tilpasse dig til din dansepartners bevægelser, samt de regioner, der er nødvendige for at lære nye dansetrin eller huske dem, du allerede har lært.
Hvorfor det er vigtigt
Næsten 6 millioner ældre voksne i USA og 55 millioner på verdensplan har Alzheimers sygdom eller en beslægtet demenssygdom, men der findes endnu ingen kur. Desværre er effektiviteten og etikken omkring de nyligt udviklede lægemiddelbehandlinger stadig til debat.
Den gode nyhed er, at ældre voksne potentielt kan mindske deres risiko for demens ved hjælp af livsstilsinterventioner, selv senere i livet. Det drejer sig bl.a. om at mindske social isolation og fysisk inaktivitet.
Social selskabsdans er rettet mod både isolation og inaktivitet. I disse senere faser af COVID-19-pandemien er der et presserende behov for en bedre forståelse af de indirekte virkninger af COVID-19 - især dem, der øger risikoen for demens, såsom social isolation. Efter min mening er det afgørende at gribe tidligt ind for at forhindre, at demens bliver den næste pandemi. Social dans kunne være en særlig hensigtsmæssig måde at overvinde de negative kognitive og hjernevirkninger, der er forbundet med isolation og færre sociale interaktioner under pandemien.
Hvad man stadig ikke ved
Traditionelle aerobe træningsinterventioner som f.eks. løbemøller eller løb har vist sig at føre til beskedne, men pålidelige forbedringer af kognitionen - især af de eksekutive funktioner.
Mit holds undersøgelse bygger videre på denne forskning og giver foreløbige beviser for, at ikke al motion er ens, når det gælder hjernens sundhed. Vores stikprøve var dog ret lille, og der er behov for større undersøgelser for at bekræfte disse første resultater. Der er også behov for yderligere undersøgelser for at fastslå den optimale længde, hyppighed og intensitet af danskundervisning, der kan resultere i positive ændringer.
Livsstilsinterventioner som social selskabsdans er en lovende, ikke-invasiv og omkostningseffektiv vej til at afværge demens, når vi - i sidste ende - forlader COVID-19-pandemien bag os.
Helena Blumen, lektor i medicin og neurologi, Albert Einstein College of Medicine
